Mode kan hurtigt blive en rigtig dyr hobby, hvis vi gerne vil være sikker på at din garderobe altid er helt up to date med de nyeste modeller og accessoires. Men, hvis du sørger for at opbygge en god og velsiddende basisgarderobe, behøver du ikke at udskifte det hele, når moden vender.
Invester hellere i tre rigtig gode basisting af høj kvalitet, der holder og altid sidder perfekt og suppler dem med et par ting, der er moderne netop nu. Herunder kommer tre rigtig gode bud på, hvad du bør have i din basisgarderobe.
De rigtige jeans
Generelt har vi ret mange jeans i skabet eller på hylderne derhjemme, men i realiteten behøver vi kun et eller to par. De fleste har et par, der altid ryger frem, når alt andet fejler og, som bare passer til alt. I stedet for 6 forskellige par, der passer ok eller som du kommer til at bruge, når du har tabt dig 3 kilo, så find 2 rigtig lækre par, der sidder godt og som du føler dig godt tilpas i. Så slipper du for følelsen af ikke at have noget at tage på.
Basistoppen
Langærmet, kortærmet og ærmeløs. Det handler igen om lidt, men godt. Når du har gode, velsiddende og lækre toppe i garderoben, kan du bruge dem sammen med både bukser, nederdele og shorts. Det giver en skøn mulighed for altid at finde din yndlingsbluse frem og føle dig godt tilpas.
Vælg gerne en klassisk farve eller køb den samme model i flere nuancer.
Blazeren
En klassisk blazer kan løfte stort set alle outfits fra hverdag til fest eller arbejde. Har du en lækker, velsiddende og klassisk model i garderoben er du altid klar til fest.
Når du vælger din basis garderobe er det vigtigt, at du sørger for at tage dig god tid til at finde de helt rigtige stykker, der sidder godt.